Efter større efterspørgsel tilbyder jeg nu en supervisions- og udviklingsgruppe rettet mod psykologer, som ønsker at styrke deres par-terapeutiske kompetencer.

Udover selve supervisionen vil forløbet inkludere en undervisningsdag, hvor psykologerne bliver introduceret til min parterapeutiske grundforståelse på et mere teoretisk og metodisk niveau, hvor man også vil få anledning til at træne par-terapeutiske færdigheder.

Supervisionen kan bruges af psykologer, som en del af et autorisationsforløb eller for allerede autoriserede psykologer, som ønsker et dybere kendskab til det parterapeutiske arbejde.

Efter deltagelse vil man figurere på min hjemmeside over terapeuter, jeg henviser til.

Deltagere 3-4 psykologer, som arbejder klinisk med voksne i par-relationer.

Sted: Horsensgade 18. Østerbro.

Datoer og tider:

Undervisningsdag: 13 november (2023) fra 9-16

Supervisioner (alle dage fra 9-11.30):

2023: 11 december. 2024: 5. januar, 22 januar, 19. februar, 11. marts, 2. april, 23. april, 13. maj

.Pris for hele forløbet: 16.000 DKK

Om mig

Jeg er autoriseret psykolog og mine terapeutiske interesserer og kompetencer dækker individuel terapi (IFS), parterapi og familieterapi. Indenfor det par-terapeutiske område har jeg haft meget glæde af emotionsfokuseret parterapi (EFT), hvor jeg er efteruddannet ved autoriseret psykolog, EFT-supervisor og grundlægger af Dansk Center for Emotionsfokuseret Parterapi Jette Simon. Derudover modtager jeg løbende efteruddannelse af sexologisk og parforholdsrelateret karakter.

Min tilgang til parterapi er imidlertid eklektisk. Med det mener jeg, at jeg bruger min intuition sammen med metodikker fra henholdsvis IFS (Internal Family Systems), EFT, dybdepsykologi og psykodrama.

Jeg er certificeret underviser i PREP (Prevention and Relationship Enhancement Program) og har igennem en årrække undervist par såvel som fagfolk.

Derudover er jeg gæsteunderviser på Københavns Universitet, hvor jeg underviser medicin- og psykologistuderende i par-terapeutiske færdigheder. Afslutningsvist er jeg forfatter til en række bøger og artikler. Se mere her

Privat er jeg gift med Vibeke, som jeg har tre børn med; Harald, Ragna og Thora.