Terapi overalt i landet til kraftig reduceret pris

Jeg tager ikke nye klienter ind, men du kan modtage terapi til kraftig reduceret pris hos mine dygtige studerende overalt i landet. De modtager undervisning og supervision af mig samt nogle af de dygtigste fagpersoner i Danmark.

Se mere om dem her: Terapi hos studerende


Eller køb et online kursus med mig

Hvis I ønsker at vedligeholde eller udvikle jeres parforhold i en bedre retning, kan jeg anbefale mit online kursus, hvor jeg har samlet alle mine bedste redskaber! Skriv “ventetid” inden køb og få 20 % rabat på kurset.

Se mere her: Online kursus



72692189_2544653485622067_1032994734823440384_n.png

Læs hvad klienter har sagt


Om mig

Jeg er autoriseret psykolog og mine terapeutiske interesserer og kompetencer dækker individuel terapi, parterapi og familieterapi. Indenfor det par-terapeutiske område er jeg specialiseret i og har haft meget glæde af emotionsfokuseret parterapi (EFT), hvor jeg er efteruddannet ved autoriseret psykolog, EFT-supervisor og grundlægger af Dansk Center for Emotionsfokuseret Parterapi Jette Simon. Derudover modtager jeg løbende efteruddannelse af sexologisk og parforholdsrelateret karakter.

Jeg er certificeret underviser i PREP (Prevention and Relationship Enhancement Program) og har igennem en årrække undervist par såvel som fagfolk. Prep er baseret på næsten 30 års forskning i, hvad der skaber bedre relationer i parforhold. Studier har vist, at par, der lærer at anvende principperne bag PREP, har større sandsynlighed for at blive sammen. Opfølgninger har vist, at par, der har deltaget i PREP, oplever færre problemer og har mere positiv interaktion og kommunikation med hinanden.

Derudover er jeg gæsteunderviser på Københavns Universitet, hvor jeg underviser medicin- og psykologistuderende i par-terapeutiske færdigheder. Afslutningsvist er jeg forfatter til en række bøger og artikler. Se mere her

Privat er jeg gift med Vibeke, som jeg har tre børn med; Harald, Ragna og Thora.


hoveddør-farve.jpg

PRAKTISK

I egen praksis modtager jeg klienter på Østerbro (mandag, tirsdag og fredag) eller I Helsingør (onsdag) Adressen i Østerbro er Horsensgade 18

Adressen i Helsingør er Stengade 51 b 1. Tv.

Obs: Nye priser pr. 1/8 2021:

Prisen for én session 80 minutter: 1.725 kroner.

Prisen for 50 minutter: 1.150 kroner.

Sygeforsikring Danmark giver tilskud til psykologhjælp. Du kan læse mere om tilskud her: https://www.sygeforsikring.dk/tilskud

Afbud skal sendes på mail senest kl. 12 dagen før den aftalte tid. Meldes afbuddet senere betales 50 % af taksten. Ved manglende fremmøde betales 100 % af taksten.