Mange steder i Kina har en parforhold og familiekrise afløst corona-krisen. Således har man set en eksplosiv stigning i antallet af skilsmisser blandt de indespærrede umiddelbart efter karantænens ophør. Bør vi frygte det samme i Danmark? Først og fremmest er det vanskeligt at sammenligne kinesiske og danske par. Den intense form for samvær er langt mere uvant for kinesere end for os danskere. Deres work-life-balance tillader sjældent meget tid til familie og partner. Derfor må det have været noget af et chock for mange af de indespærrede kinesere. De er blevet kastet fra den ene yderlighed til den anden.

Dette på trods er vi ikke i sikker havn. Krisen vil også betyde skilsmisser herhjemme. Grunden er simpel og ret så menneskelig. I et større forskningsstudie fra 1994 kan vi se, at vores evne til at være responsive, forstået som vores evne til at være nærværende og tilgængelige for vores partner, falder markant i takt med mængden af eksterne stressorer. Eksterne stressorer er alle former for udefrakommende faktorer, som kan give anledning til stress: Nyt job, krævende job, børn, børn med særlige vanskeligheder, økonomiske problemer, svigerfamilie, egen familie. Og lige nu: Corona-krisen.

Krisen spærrer os ikke bare inde på få kvadratmeter. For manges vedkommende presser den os ved at true vores økonomi, vi bliver bekymrede for vores eller andres helbred, og meget mere. Mange skal både varetage deres eget job hjemmefra og agere undervisere for deres børn. Det er en sprængfarlig stress-cocktail og den stress påvirker med det samme vores evne til at være nærværende over for vores partner såvel som vores børn. En evne, forskningen har vist, måske er den vigtigste evne i parforholdet såvel som forældreskabet.

På lørdag vil Mette og jeg trække på al vores viden indenfor henholdsvis familie- og parområdet, for at give jer de bedst mulige forudsætninger for at komme vel igennem krisen.

Foredraget er gratis. Det er Mettes og mit bidrag i en svær tid.