En interaktiv forestilling, hvor vi dramatiserer de fire typiske faresignaler i parforholdet.
I parforholdsforskningen kan vi se, at de par, som klarer sig dårligt på den lange bane, typisk bliver viklet ind i fire forskellige konfliktmønstre, også kaldet faresignaler.
Til denne forestilling vil vi spille disse fire konfliktmønstre, så publikum kan blive mere bevidste om, hvilke konfliktmønstre, der kan være på spil i deres parforhold. Og ikke nok med det. For undervejs pauser vi scenerne og åbner op for publikums bud på, hvad der kan være på spil for manden og kvinden i parret og bruger de forskellige bud til at finde nye veje i konflikten.
Tættere på virkeligheden kommer vi ikke.
Kan både bestilles som aften-forestilling (2 timer) og workshop (6 timer)
Kan også skræddersys kundens behov så konflikterne afspejler problemstillinger relateret til virksomheder (personale/ledertrivsel, samarbejde m.v.) daginstitutioner og skole (forældresamarbejde m.v.) eller noget helt tredje.