Som noget helt nyt kan du få terapi til stærkt reduceret pris (500 kr. pr session) hos mine praktikanter.

Praktikanterne er i ugentlig tæt supervision hos mig og har god erfaring med rådgivning af par.

Til hver samtale vil begge praktikanter være tilstede og støtte processen på hver deres måde.

Efter terapiens afslutning vil det være muligt at købe en opfølgende samtale hos mig til almindelig pris.



 

Marie

Familie- og parforholdsproblematikker er min primære interesse indenfor psykologien, og jeg har brugt min studietid på at fordybe mig heri. De seneste to år har jeg arbejdet som rådgiver på Partelefonen ved Center For Familieudvikling, hvor jeg gennem kurser, temadage og supervision med centerets psykologer har udviklet kompetencer indenfor håndteringen af både små og store udfordringer i parforholdet.

Jeg er også ret optaget af mere sexologiske problemstillinger i parforholdet, som jeg har udforsket gennem valgfag på studiet samt eksterne kurser, og jeg regner med at skulle skrive speciale indenfor dette felt i efteråret 2023. Som terapeut og rådgiver lægger jeg stor vægt på nærvær i relationen til andre, og jeg tror på, at en tillidsfuld relation og sund kommunikation er de vigtigste elementer i at skabe positive forandringer, ikke mindst i parforholdet.


Jasmin

Mit navn er Jasmin, og jeg bliver til sommer færdigudannet som psykolog. Jeg har de seneste 2 år hjulpet og rådgivet par gennem mit arbejde som telefonrådgiver på Partelefonen, der er Danmarksstørste telefonrådgivningslinje for par. Jeg har i den forbindelse gennemført et længere kursus med redskaber til håndtering af problemstillinger inden for konflikt, utroskab, utryghed, kommunikation, sex, mm. I mit arbejde har jeg desuden modtaget supervision samt deltaget i en række temadage og kurser, hvormed jeg har tilegnet mig viden og udviklet kompetencer til håndtering af diverse problemstillinger i parforholdet.

Yderligere er jeg certificeret børnegruppeleder, hvilket indbefatter emotionsarbejde med børn af skilte forældre. Jeg har i denne forbindelse en dybdegående indsigt i, hvordan konflikt forældre imellem kan påvirke barnet emotionelt, og har kompetencer inden for rådgivning af forældre.

Som terapeut og rådgiver er jeg lyttende, anerkendende og vægter den gode alliance højt. Jeg er respektfuld og ærlig i omgangen med mine klienter, og mener at de bedste resultater opstår i det nære og tillidsfulde samarbejde.