Workshoppen er for alle par!
Både par, som føler, at de er kørt fast i noget vanskeligt og par, som bare ønsker at udvikle eller vedligeholde et godt parforhold
På workshoppen vil I blandt andet få:
Konkrete redskaber til bedre kommunikation
Hjælp til at identificere rødderne til de svære mønstre i lander i
Øvelser, som styrker intimiteten og samhørigheden i parforholdet
Veje til at bryde fastlåste mønstre
Nye perspektiver på lyst/ulyst problematikker i parforholdet
NB: Man laver øvelser i sit eget par, og behøver ikke at dele noget med andre. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål i plenum. Der vil være let forplejning under kurset. Rig mulighed for at finde en dejlig frokost i området.
Programmet vil byde på undervisning i parforholdets psykologi: herunder klassiske mønstre og dynamikker, der kan opstå i et parforhold. I vil få mulighed for at forstå jeres sammenspilsmønstre, og hvad der kan ligge bag eksempelvis bebrejdelser, passivitet og skænderier.
I vil se os, Frej og Vibeke, spille skuespil, der viser hvor galt det kan gå i et parforhold, og hvor godt det kan blive.
I vil lære om kommunikation, at opdage og udtrykke de underliggende behov, der udspiller sig i enhver konflikt, sådan at behovene kan blive mødt med respekt. Vi kan ikke altid tilfredsstille hinandens behov, men vi kan lære at formidle vores behov på en måde, hvor vi højner sandsynligheden for, at de bliver mødt.
Vi vil undervise i intimitet, hvad der vækker og slukker gnisten, og hvordan der kan opstå et frivilligt møde i det seksuelle rum - uden at nogen skal presse sig selv.
Hvis vi lærer at kommunikere, respektere hinandens forskelligheder, er det vores overbevisning, at der kan opstå mere frihed, tillid, samhørighed, glæde og kærlighed i parforholdet.
Hvem: Frej Prahl er uddannet psykolog og efteruddannet par-terapeut. Vibeke er uddannet folkeskolelærer og har fordybet sig i meditation og selvudvikling de sidste 14 år. Sammen har de været på utallige parforholdsworkshops og arbejder løbende med deres eget parforhold.
Hvor: Soulhouse, Hørsholmsgade 20 København N
Hvornår: Den 15 august fra 10 - 17 og den 16 august fra 9.30 - 16.30 (Jeg siger forkert dato i videoen)
Pris: 6.000 pr par.